Knæk knæk.... en kylling bliver til


Påsken er mange ting, men for mig er den blandt andet lig med kyllinger og kreativitet, og forleden aften kom jeg på denne idé. Så hvis du har tid til at være kreativ, så har du her en trin-for-trin vejledning.

Sådan laver du en kylling i et knækket æg.

Jeg starter med at male en "tot" med gul akrylmaling på tykt hvidt karton.



Bagefter tegner jeg en æggeform på tykt akvarelpapir.




Så er jeg klar til at lave mønstre på ægget. Det gør jeg med med Caran D' Ache - Neocolor 1.

Til sidst maler jeg ægget med flydende blå akvarelfarve.



Så er det tid til at knække ægget. Jeg knækker ægget ved at klippe det midt over med zig zag mønster.


Det knækkede æg er nu klar til at blive limet på kyllingen, som jeg startede med at male.



Herefter er det tid til at give kyllingen øjne, næb og ben.



Som det sidste limer jeg kyllingen på et stykke sort karton. For sjov limer jeg gul dekorationstape på, og jeg laver gule prikker med Posca tuscher. 

Det færdige resultat kommer til at se sådan ud.




Anvendte materialer

  • Hvidt og sort karton, A4 format.
  • Gul akrylmaling.
  • Flydende akvarelmaling.
  • Caran D' Ache - Neocolor 1.
  • Sort filtpen.
  • Posca tuscher.
  • Dekorationstape

Rigtig god fornøjelse til dig, som kunne have lyst til at "lege med kyllinger".