Showing posts with label Dot Day. Show all posts
Showing posts with label Dot Day. Show all posts

International Dot Day billeder - Lavet af 4. klasse

Midt i september var min 4. klasse med til at fejre "International Dot Day". Eleverne har lavet nogle fine billeder, som på hver sin måde viser, at de er modige, kreative og fulde af personlige udtryk.

Hvert år nyder jeg denne internationale dag, for med den får vi fokus på at vi alle har en betydning og kan noget særlige - både hver for sig og i fællesskab.

Hvis du har lyst til at vide mere om billedprocessen, målene og de bagvedliggende tanker er du velkommen til at læse mere her: International Dot Day - Warm and cold dots.

Og så til det væsentlige, nemlige elevernes billeder. Nyd forskelligheden, mangfoldigheden og de unikke udtryk.

























































Se min forberedelse til aktiviteten her: International Dot Day - Warm and cold dots

International Dot Day - Warm and Cold Dots

Hvert år midt i september lader jeg mine elever deltage i projektet "International Dot Day". Det er et globalt projekt, hvor rigtig mange skoler og klasser rundt om i verden i fællesskab hylder kreativiteten, modet og samarbejdet. På engelsk de tre C'er - creativity, courage and collaboration.

Selve budskabet bag "International Dot Day" bliver bragt til live gennem børnebogen "The Dot" skrevet af Peter H. Reynolds. I bogen hører vi om pigen Vashti, der ikke har den store tro på hverken sig selv eller sine egne evner. En dag udfordrer hendes lærer hende, og bedst af alt tror hun på hende. Før pigen ved af det, får hun troen på sig selv, og hun får modet til at sætte sit eget særlig "mærke" i verden. Men bedst af alt har hun været til inspiration for andre.


Budskabet i bogen er herligt. Vi er alle betydningsfulde, og vi kan noget forskelligt, når blot vi tror på os selv, og andre tør tro på os. Det er et vigtigt budskab at give videre, derfor deltager jeg også i dette projekt sammen med mine elever i billedkunst.

Formålet, med deltagelsen i denne begivenhed, er som beskrevet i formålet for faget billedkunst:

"at eleverne som deltagere i og medskabere af kultur og som del af deres kreative udvikling og æstetiske dannelse udvikler deres kundskaber om kunstens og mediekulturens billedformer, som den fremstår i lokale og globale kulturer".

De konkrete færdigheds- og vidensmål er, at eleverne:
  • kan fremstille billeder i flere lag.
  • får viden om lagdelt billedopbygning.
  • får viden om farvelære.

Min inspiration til de varme og kolde dot billeder har jeg fra:
  • Børnebogen "The Dot" af Peter S. Reynolds.
  • Sangen "The Dot Song" af Emily Arrow og Peter S. Reynolds.
  • Kunstneren Yayoi Kusama og udstillingen "I uendeligheden"

Konkret beskrivelse af fremstillingen af et varmt eller koldt dot-billede.






Trin for trin beskrivelse - fra proces til færdig produkt
  • Udlevér et kvadratisk stykke papir til hver elev, og bed dem hente tre/fire varme eller kolde Caran D'Ache farver.
  • Bed eleverne tegne cirkler/prikker i forskellige størrelser og med forskellige farver på papiret (Der må gerne være mange cirkler/prikker).
  • Bed eleverne hente flydende akvarel i den farve, der passer til deres billeder, og bed dem om at male deres billeder over med flydende akvarel. Lad billederne tørre.
  • Bed eleverne tegne en stor cirkel op på deres billede. Brug eventuel en frokosttallerken som skabelon. Klip cirklen ud.
  • Bed eleverne finde et stykke farvet karton i en farvepalet, der passer til deres billeder. Lad dem klippe en kvadrat ud af det farvede karton, og lad eleverne lime den udklippede cirkel på det farvede karton.
  • Bed eleverne finde akrylfarver, som passer til deres billeder samt runde svampestempler til tryk.
  • Lad eleverne trykke cirkler med to forskellige akrylfarver på deres dot-billeder. Lad billederne tørre.
  • Lad eleverne montere deres dot-billedermed lim på en sort kardus baggrund.
  • Bed til sidst eleverne om at tegne prikker i en ramme rundt om deres dot-billede.
  • Lav en fælles udstilling på skolen eller et andet sted, hvor man også kunne fortælle om baggrunden for dot-billederne. Det kunne eventuelt være på det lokale plejehjem.
Anvendte materialer:
  • Hvidt tegnepapir - A4 format.
  • Caran D'Ache farver - Neocolor I. En varm og kold farvepalet.
  • Flydende akvarel. En kold og varm farvepalet.
  • Farvet karton i kolde og varme farver.
  • Akrylfarver i kolde og varme farver.
  • Sort kardus.
  • Posca tuscher i kolde og varme farver.




Jeg er meget spændt på at se, hvor forskellige elevernes dot-billeder bliver, ligesom jeg også glæder mig til at se alle de herlige dot-billeder, der bliver lavet rundt omkring i vores lille skønne verden.

International Dot Day Celebrated with 3rd graders.


Min 3. årgang har fejret "International Dot Day". Det er der kommet disse farverige billeder ud af. Det er en skøn kombination af mod og forskellighed.

Hvis du vil læse mere om min forberedelse til og formålene med forløbet, kan du gøre det lige her: International Dot Day - Three Small Projects.
































'





International Dot Day 2015 - Three Small Dot Projects.


International Dot Day er en særlig begivenhed, som bliver fejret af mange skoler og klasser i hele verden. 
Det er en dag, hvor fokus er, at alle er gode til noget, og at hver og en har betydning for nogen. Det er også en dag, hvor man har opmærksomhed på at turde tro på sig selv og sine egne evner, omend de ikke er "perfekte". Det handler om at have mod….mod til at turde….mod til at springe ud i nye udfordringer.

International Dot day er bragt til live gennem børnebogen "The Dot" skrevet af Peter H. Reynolds. I bogen hører vi om en pige, der ikke har den store tro på hverken sig selv eller sine egne evner. En dag udfordrer hendes lærer hende, og bedst af alt tror hun på hende. Før pigen ved af det, får hun troen på sig selv, og hun får modet til at sætte sit eget særlig "mærke" i verden. 

Budskabet i bogen er herligt. Vi er alle betydningsfulde på hver vores måde, og vi kan noget forskelligt, når blot vi tror på os selv, og andre tør tro på os. 
Det er et budskab, som jeg gerne vil arbejde med i billedkunst, derfor har jeg også meldt min 3. og 4. årgang til International Dot Day. 
Det bliver spændende at følge med i, hvordan andre kulturer og nationaliteter fejrer denne dag. Det sker på Facebook i gruppen Celebrating International Dot day 2015.

Jeg har forberedt tre små projekter til begivenheden, hvor målet er, at eleverne:
  • får fokus på at tro på egne evner.
  • øver sig i at have mod og være modige.
  • bliver opmærksomme på, at de hver især udtrykker sig forskelligt.
  • kan biddrage med visuelle udtryk i kulturprojekter.
Min inspiration til de tre små projekter har jeg fra:
  • Børnebogen "The Dot".
  • Kunstneren Wassily Kandinsky.
  • Organiske former.

Det første Dot Day projekt - En dot i karton og i flere lag.

Billede 1
Til billede 1 har jeg klippet 6 forskellige organiske former i regnbuefarver, og jeg har monteret dem med lim og små skumfirkanter på sort karton. Skumfirkanterne gør, at de udklippede former hæver sig lidt fra hinanden, og så får billedudtrykket en lille 3D effekt.

Billede 1

Billede 1
Det andet Dot Day projekt - En dot med akvarel og i flere lag.

Billede 2
Billede 2 har jeg lavet ved at male med akvarel på papir, hvorefter jeg så har klippet 7 forskellige organiske former ud. Formerne er herefter monteret på et stykke farvet karton på samme måde som beskrevet under billede 1. Til sidst skriver jeg teksten: "MY DOT" rundt om den første røde form.

Billede 2
Det tredje Dot Day projekt - Et selvvalgt motiv tegnet med dots.

Billede 3
Både billede 3 og 4 er lavet ved, at jeg har tegnet et dot-motiv med Caran D' Ache voks pasteller på sort kardus. Det færdig motiv klipper jeg ud, og jeg monterer det herefter på et stykke farvet karton.

Billede 4
Anvendte materialer til billede 1 - en dot i karton og i flere lag.:
  • Sort karton.
  • Farvet karton.
  • Små skumfirkanter til 3D effekt.

Anvendte materialer til billede 2 - en dot med akvarel og i flere lag:
  • Farvet karton.
  • Hvid kardus.
  • Akvarel farver.
  • Små skumfirkanter til 3D effekt.

Anvendte materialer til billede 3 og 4 - et selvvalgt motiv tegnet med dots:
  • Sort kardus.
  • Caran D'Ache voks pasteller.
  • Farvet karton.

Klik på linket, så kan du også se 3. årgangs flotte Dot Day billeder: 

kmvsparadise Proudly Powered by Blogger