Showing posts with label Plane billeder. Show all posts
Showing posts with label Plane billeder. Show all posts

Ræv i vinterlandskab....kun med hjertet kan man se rigtigt.


Nogle gange bliver jeg inspireret til nye aktiviteter på de sjoveste måder. Denne lille aktivitet er jeg blevet inspireret til, da jeg sammen med min 4. klasse så den nye animation af "Den lille prins". 

Om målene for aktiviteten

Målene for aktiviteten er, at eleverne:

  • Får viden om tegnemetoder, herunder at kunne tegne et træ efter Y-metoden og tegne en ræv ud fra enkle principper.
  • Anvender farvernes virkemiddel til at skabe stemning og liv i billedet.

Kort beskrivelse af processen for billedfremstillingen
  1. Jeg starter med at tegne bakkernes og træernes konturstreger op med blyant.
  2. Bagefter maler jeg himlen med vandfarve. Jeg blander blå og lilla og arbejder vådt i vådt. 
  3. Når vandfarven er knap tør, krøller jeg et stykke avispapir, og jeg dupper det i den blå og lilla vandfarve. Bagefter dupper jeg den malede himmel med farven på avispapiret. Det giver et billede med mere liv på himlen.
  4. Bakkerne maler jeg med hvid vandfarve, og jeg adskiller bakkerne med konturlinjer i en mørkere farve, der er fortyndet med vand. Til sidst giver jeg bakkerne lidt farve og spil ved at duppe med en fortyndet blå vandfarve.
  5. Herefter tegner jeg træerne op med en sort sprittusch. 
  6. Så tegner jeg en ræv på orange karton med sort voks pastel. Ræven består af 7 tegnede dele (hoved, ører, snude, krop og bagben, forben og hale) som til sidst bliver sat sammen til en hel ræv. Jeg farver øjnene, midten af ørerne, brystet og enden på halen med hvid vokspastel.
  7. Til sidst limer jeg ræven fast på baggrunden. Før jeg limer på eksperimenterer jeg lidt med, hvordan hovedet og halen skal placeres.






Anvendte materialer
  • Kraftig hvidt papir A3 format - akvarel papir kan også bruges.
  • Vandfarver.
  • Sort sprittusch.
  • Orange karton.
  • Caran D' Ache voks pasteller i farverne hvid og sort.
  • Avissider.

Jeg kan varmt anbefale den nye animation af "Den lille prins". Med den bliver det endnu mere tydeligt, hvor vigtigt det er at fodre fantasien og kreativiteten samt at holde liv i det indre barn uanset alder.

"Kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentlige er usynligt for øjet"

Er du blevet nysgerrig på at se, hvordan elevernes billeder er kommet til at se ud, har du mulighed for det lige her: Ræve i vinterlandskab - Lavet af 4. årgang.

Cup cakes - Lavet af børn i Hinnerup Billedskole

Ingen fødselsdag uden kage, og da vi i efteråret kunne fejre Hinnerup Billedskoles 10 års fødselsdag, måtte vi selvfølgelig have kager på bordet.

Derfor har børnene på hold 6 også tegnet, farvelagt og pyntet cup cakes. Vi startede med at se på rigtig mange billeder af cup cakes. Vi så også på værker af Wayne Thiebaud. Herefter gik børnene i gang med at tegne deres cup cakes. I første omgang var vores fokus formen på kagen, og da vi gik i gang med at farvelægge, havde vi fokus på lyse og mørke områder. Til sidst er kagerne blevet dekoreret med kagekrymmel, klippet ud og limet på en kageserviet.

Jeg ville gerne sætte tænderne i en af de her kager, men bedøm selv, for her kommer børnenes lækre kager.

















































Anvendte materialer:
  • Hvidt tegnepapir
  • Caran D' Ache farver - Neocolor 1
  • Kagekrymmel
  • Kageservietter
  • Billeder af cup cakes til inspiration
  • Lim

Se flere af de billeder, som børnene i Hinnerup Billedskole har lavet,ved at følge linket her:

Ti fingre og to tigere - Lavet af børn i Hinnerup Billedskole

Vi bruger vores hænder til så meget, men særlig sjovt bliver det, når vi kan lave kunst med hænderne.

Hinnerup Billedskole har temaet "TI" været omdrejningspunktet for børnenes billedarbejder. Vi har arbejdet med forskellige teknikker og på forskellige måder. På hold 6 har vi blandt andet udviklet tryk af vores hænder til at blive tigere.

Vil du gerne vide mere om selve processen for billedfremstillingen, kan du se se trin for trin billeder og læse om processen her: Ti fingre bliver til to tigere

Nyd børnenes tigerbilleder, de er så skønne på hver sin måde.






































Anvendte Materialer:
  • Kraftig hvid papir - A3 format
  • Blå malertape
  • Akrylmaling i farverne grøn, blå, orange og hvid
  • Bobbelplast
  • Hjemmelavede stempler (Træklods med snor viklet om)
  • Sorte Poscha tuscher
  • Sort isoleringstape

Er blevet nysgerrig for at se nogle af de andre fine ting, som børnene i Hinnerup Billedskole har lavet, er det muligt her: Tigere - Lavet af børn i Hinnerup Billedskole

Tigere - Lavet af børn i Hinnerup Billedskole

Når temaet er "TI", kan man virkelig finde på mange sjove måder, hvorpå ordet, bogstaverne eller tallet ti kan indgå i billedproduktioner.

På hold 4 har vi blandt andet malet tigere med inspiration fra Uffe Christoffersens flotte værker med tigere. 

Børnene startede med at se på billeder af tigere både fra naturens verden og fra kunstens verden. Bagefter tegnede de skitser af tigere. Det blev til mange tigerskitser tegnet fra forskellige synsvinkler.
Herefter fik børnene udleveret et lærred, som de tegnede deres yndlingsskitse op på med blyant. Næste skridt var at vælge farvepalet. Det skulle være en farvepalet med klang og en farvepalet, der ikke var identisk med en almindelig tiger-farvepalet. Herefter gik børnene i gang med at male deres tigere. Den særlige udfordring var at finde ud af, hvordan striberne og pelsen skulle males, ligesom det også var en udfordring, at skabe lys og skygger, men resultaterne er blevet så flotte, og jeg er stolt af de seje piger på holdet.

Sådan ser flotte, farverige tigere ud.


















Anvendte materialer:

  • Karduspapir
  • Lærreder
  • Akrylmaling
  • Billeder af tigere til inspiration

Se andre billeder, som børnene i Hinnerup Billedskole har lavet, lige her: En kage ti lys - Lavet af børn i Hinnerup Billedskole

En kage ti lys - Lavet af børn i Hinnerup Billedskole

Det sker, at jeg får skøre idéer. Det her er en af dem. Jeg faldt over den amerikanske kunstner Jasper Johns værker. Ét af dem, nemlig værket Target with four faces (1955), fangede min opmærksomhed. Det var både værkets titel og dets udtryk, jeg synes,var interessant. Jeg besluttede, at vi måtte arbejde med titlen "Én fødselsdagskage og ti lys" i forbindelse med Hinnerup Billedskoles ti års fødselsdag.

Og sådan gik det til, at eleverne på hold 4 fik lavet hver sin fødselsdagskage med ti lys. 

Alle startede med at tegne en stor spiral og ti lys på akvarelpapir, derefter skrev de ordet fødselsdag, så mange gange de kunne rundt i spiralen. Så tegnede de alle konturer op med sort sprittusch og til sidst malede de med flydende akvarel.  

Og hvem vil ikke gerne være med til en fødselsdag med så farverige kager, jeg vil i hvert fald gerne. 

Nyd elevernes flotte fødselsdagskager.





















Anvendte materialer:
  • Akvarelpapir A3 format
  • Sort sprittusch.
  • Flydende akvarel.

Er du nysgerrig for at se, nogle af de andre ting, de har lavet i Hinnerup Billedskole, kan du blandt andet se det her: En hånd ti doodlemønstre - Lavet af børn i Hinnerup Billedskole

En hånd ti doodlemønstre - Lavet af børn i Hinnerup Billedskole

Det er sjovt at doodle. Det giver tid fordybelse og plads til at tegne sjove mønstre. Det er for mange rent hygge.

Vi har på hold 6 i Hinnerup Billedskole også doodlet. Med temaet "TI" som afsæt tog vi udgangspunkt i at tegne 10 forskellige doodlemønstre i en konturtegning af børnenes egen hånd. Bagefter tegnede vi en ramme uden om hånden med en streg og malede med akvarel. Så klippede vi rundt om rammen og monterede både doodletegningen og afklippet på en sort baggrund.

Det blev til nogle meget fine billeder, og som børnene gav udtryk for, så er det utroligt alle de mønstre man selv kan finde på. Det er sød musik i billedkunstlærerens ører.

Her kommer børnenes billeder ....en håndfuld af herlige mønstre.




















Anvendte materialer:
  • Akvarelpapir A3 format.
  • Sort sprittusch.
  • Flydende akvarel.
  • Sort karton.
Du kan se flere billeder lavet af børnene på hold 6 i Hinnerup Billedskole lige her: Tal i lag og flotte farver- Lavet af børn i Hinnerup Billedskole
kmvsparadise Proudly Powered by Blogger